OM VBK

Vejrumbro Boldklub er en 50 år gammel boldklub med et flot klubhus i hjertet af Vejrumbro. I Vejrumbro er vi stolte af vores store sammenhold mellem alle i byen. Den ånd tager vi selvfølgelig med videre ind i boldklubben. Vi gør meget ud af det sociale og at der kan være plads til alle.  Vi har mange forskellige tilbud i Vejrumbro Boldklub.

Der er noget for en hver smag, hver enten man er til fodbold, cykling, styrketræning eller dans.  Når vi har hjemmekampe på vores flotte stadion, er Vejrumbros borgere altid på pletten! Men vi gør også meget ud af arrangementer i Vejrumbro.  Vi ved godt at det kan være svært at trække folk til serie-fodbold nu om dage. Men når man disker op med hoppeborg til ungerne, øl, sodavand og musik på banen til hjemmekampene så gør det det altså lidt sjovere.

Hvert år til sommer afholder Vejrumbro Boldklub også hele byens store havefest – Vejrumbro OpenAir! Dette er et arrangement som alle i Vejrumbro er rigtig stolte af. Det samler hele byen i ugen op til, hvor høj og lav, ung og gammel hjælper til for at dette arrangement kan blive en realitet!

Vi er altid åbne for gode idéer i boldklubben og tager altid imod forslag, ris og ros!

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram